Hvor skal jeres virksomhed bruge AI først?
Jeg hjælper ledelser med at finde de use cases, der skaber målbar værdi, regne dem hjem og få dem i drift. Fordi jeg selv bygger løsningerne, ender strategien ikke i en rapport.
Fra første workshop til løsning i drift
Et forløb i tre dele. I kan stoppe efter hver del og står altid med noget, I kan bruge.
AI-afklaring
2–4 uger, fast pris
I får en prioriteret liste over use cases og en business case for de bedste.
-
Afdækning
Workshops og interviews med ledelse, brugere og fageksperter. Processer brydes ned i opgaver, så det bliver tydeligt, hvor AI kan spare tid eller fejl.
-
Prioritering
Hver use case vurderes på værdi, datamodenhed, teknisk gennemførlighed, risiko og sandsynlighed for, at medarbejderne tager den i brug.
-
Business case
Tid, volumen og automatiseringsgrad regnes om til kroner og holdes op mod udvikling og drift. Inklusive krav fra AI Act og GDPR.
Pilot
6–8 uger
En første version, testet med rigtige brugere og med målt effekt.
-
Byg og mål
Jeg bygger den første version og måler effekten, fx med A/B-test eller før-og-efter.
Drift
Efter behov
Løsningen i produktion, overdraget til jeres egne folk.
-
Sæt i drift og overdrag
Løsningen bygges færdig, med menneskelig kontrol hvor det er nødvendigt, og jeres team bliver klædt på til at eje den.
Tre løsninger, der bruges i dag
Hver af dem startede med et forretningsspørgsmål, ikke med en teknologi.
-
Kan en AI-agent besvare kundernes compliance-spørgeskemaer?
Ja, i snit 80 procent af spørgsmålene. En compliance-medarbejder godkender alle svar og tager resten.
Læs casen om compliance-agenten -
Hvordan får forskere udtømmende svar fra over 1.000 artikler?
Med en vidensgraf oven på almindelig RAG. Brugerne vurderede svarene 20 procent bedre.
Læs casen om AlgaeBrain -
Hvad gør man med millioner af bilbilleder om ugen?
Lader en model klassificere dem og berige dem med metadata, som bruges videre i butikken.
Læs casen om billedklassifikation
Data scientist med en journalists spørgsmål
Før jeg blev data scientist, var jeg erhvervsjournalist i fem år. Det har givet mig en vane, jeg tager med ind i hvert AI-projekt: at spørge hvorfor, før jeg spørger hvordan.
Siden 2019 har jeg bygget AI-løsninger, der bruges hver dag. Fra 200.000 automatisk skrevne artikler om året hos Jysk Fynske Medier til agenter og machine learning hos Autorola Group. Jeg arbejder med hele kæden: data, model, API, brugerflade og drift.
Det gør mine anbefalinger realistiske. Jeg ved, hvad det kræver at få en løsning i drift, fordi jeg har gjort det mange gange.
- Uddannelse
- Cand. i Data Science, Syddansk Universitet
- Erfaring
- 7 år med AI-løsninger i produktion
- Sprog
- Dansk og engelsk
- Base
- Odense